Uttalelse fra dommer Poul Graugaard

Dommer Poul Graugaard (foto: Ridehesten).Imponerende følfestival i Mysen

En kreds af norske hingsteholdere havde arbejdet hårdt og meget målrettet frem mod etablering af en følfestival den 30. juli, præcis som man har kendt det i årtier hos de fleste tyske hingsteholdere, og hos enkelte i Danmark. Rammerne for festivalen var helt perfekte hos JJ-horses på Jørgentved Gård i Mysen, der med specialanlagt mønstringsbane, rummelige staldforhold, norsk hygge, venlighed og fascination, var helt i top.

Godt 70 føl blev bedømt i afkomsgrupper efter de involverede hingstestationers hingste, og i mixede grupper af springbetonede- eller dressurbetonede afstamninger af importhingste, der er formidlet af stationerne, hvilket giver fantastiske muligheder for at danne sig et ret præcist indtryk af de enkelte hingstes nedarvning.

Efter min bedømmelse af føllene i hver enkelt gruppe, blev de 3 bedste endvidere oprangeret i hver gruppe, og vinderføllet i hver gruppe gik videre til en senere finale for henholdsvis dressur- og springføl.

Bedste springbetonede føl blev Incredible Hot efter Indoctro/Voltaire, fra Nina Karstensen og Christian Anfinnsen Øier. Dette føl har i mine øjne alle forudsætninger for at kunne løse springsportens krav på topniveau, – primært vurderet ud fra type, harmoni, smidighed, balance og fremragende galop.

Bedste dressurbetonede føl
blev Leroy efter Louis Vuitton/Depardieu, fra Kristin G. Andersen.

Begrundelsen er, at jeg i dette føl ser optimalt udtryk, harmoni og balance i kropsbygning, suppleret med helt optimal funktion, med meget stor smidighed og balance i bevægelsen.

Poul Graugaard

Posted in Føll, Føll 2009, Føllfestival.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *